En uspoleret lomme.

Den aller-nordligste del af sydøen er øde, idyllisk, uspoleret og fantastisk smukt. Man skal over et bjerg for at komme til nordspidsen. Derfor har området en stemning af en uopdaget lomme. En lomme som indeholder en masse dejlighedsting.
Området er befolket af en bunke rare hippier(antallet af økologiske landbrug er ret imponerende her), en hulens masse dyr og andre godtfolk.
Til disse godtfolk hører Lyn. Tues bonus-mor. Tue boede hos hende og hendes afdøde mand, da han var udvekslingsstuderende her tilbage i i 90'erne. Hun har købt posthuset i Collingwood. En charmerende strandby med 250 indbyggere. Det var sjovt og dejligt at se hende, og der blev snakket en masse om gamle dage, om swimmingpoolen der kollapsede og om, at der ikke er særligt mange penge at hente i det New Zealandske postvæsen.

Storm er (for det meste) en fest at være sammen med. Han er glad og har udviklet en særegen skønt grin, som for enhver mor/far til at smelte. Især Tues Anders And-snak går Storm helt i grine-selvsving over. Det er skønt at se hvordan har bliver større og bliver mere og mere opmærksom på omverdenen. Han kommer tit med jubel-råb, når vi er ude at gå i naturen. Han virker utroligt tilfreds. En ekstra bonus ved at rejse rundt med ham er, at han sover tilpas meget når vi er ude at køre. -og det får vi en glad baby af:-). Når vi bliver det samme sted i flere dage, er det svært at få ham til at sove nok, og så kan han blive lidt utilpas. Det mærker vi normalt ikke så meget til, når vi er på farten.
Når det er sagt, så er vores rejse i småbørns-tempo. Storms humør og behov er i høj grad det, der er afgørende for vores dag. Det fungerer egenligt fint, og det er rart at rejse i små rare bidder.

Abel Tasman national park. Et af de smukkeste steder jeg har været til dags dato. Vi overnattede ved en lækker strand. Vi har købt en kajak som følger os i tykt og tyndt. Vi starter og slutter typisk dagen med en kajak-tur. (vi skiftes selvfølgelig, så en af os bliver på land og passer Storm-trolden). Ved Abel Tasman var vi ekstra heldige og så pingviner, baby-sæler og store fisk (udefinerlig slags) fra kajakken.

Sydøen har en meget spids næse, Farewell spit. Farewell spit er et overflødighedshorn af dyreliv. På den ene side af "næsen" er der vadehavs-tilstande med meget stor tidevandsvariatioN. Ideelt for fuglelivet. På den anden side (få hundrede meter væk) findes der vesterhavstilstande med vilde bølger, glubske understrømme og sandblæste klitter. Fantastisk smukt.

En sæl løber over stranden ved Farewell spit.

Det ene øjeblik er naturen vild og brusende, det næste øjeblik mild og frugtbar. Billedet nedenfor er taget 500meter fra stranden på de ovenstående billeder. Det er NZ i en nøddeskal.

Lyn bor som sagt i den idylliske by Collingwood. Billedet ovenfor er taget fra hendes terasse. (Vi var slet ikke misundelige på hendes udsigt)

Lyn og Tue på stranden.

Bondegårdsbesøg. Området bugner af små landbrug. Stedet her er berømt for sine tamme ål. Ålene er blevet fodret de sidste hundrede år af diverse husmødre i området (madrester og andet godt), og kommer af gode grunde tilbage. Nogle af ålene er hundrede år gamle.

Trine, Storm og kælegrisen.

De famøse ål bliver fodret. Som det ses er de store og vil MEGET gerne fodres. (de valgte fodder er her gammelt oksekød...yummi!)

Påfuglene spankulerer rundt i det fri. Denne viste sine fjer til os. Imponerende, at naturen kan kreere så smukke skabninger. (lige en lille tanke til Nørretrander)