mandag den 31. oktober 2011

Halloween a'la San Francisco

Spookylicius!
Storm kostume: Den vraltende ælling!

Halloween er kommet over os. Helt vildt, voldsomt og på uhyggeligste vis. -På den gode måde!

San Francisco er notorisk kendt for at gå all-in til Halloween. At klæde sig ud er altid et hit her i SF og Halloween er bestemt ingen undtagelse.
Den sidste måneds tid har vi kunne iagtage, hvordan husene på mystisk vis er blevet indhyllet i spindelvæv og hvordan skeletterne er begyndt at falde ud af skabene (-og ned fra træerne). Gravstene er pludseligt poppet op rundt omkring i de små forhaver, og overalt hober de gigantiske græskar sig op.

Halloween kulminerer d. 31. Oktober. Alle klæder sig ud, går trick'n'treat og bestemte gader spæres af og går amok. BOOrific!

Vi valgte at tage til Belvedere street. Umidddelbart en helt normal villavej. Men til Halloween transformeres gaden om til en skingrende version af Helvedets forhave. Alle husene har små uhyggelige indslag i deres garager, og hele gaden er indhyldet i spøgelsesstøv, fest og utroligt mange abnormt udseendende mennesker! 




Castro Halloween for et par år tilbage. Dette billede illustrerer meget godt, hvor meget amok San Franciscanerne går, når det drejer sig om Halloween.
En drøm af et rugbrød.

Cykelsjov i Dolores Park

Storm og den aldeles dejlige hun Gaia bonder. (Undskyld Mette for det tarvelige cut.)

Storm og Tue foran vores hus.
Crissy Field på en klar, men blæsende (som altid) dag.

Whole Foods goes Pumpkinmania!

Lake Tahoe.

 Vi var så utroligt heldige at få lov til at låne Philippa og Dave's lækre hytte ved den legendarisk smukke bjergsø Lake Tahoe. 

Lake Tahoe nærmer sig definitionen på det perfekte sted at bo. Om sommeren er der masser af sejlads, fiskeri, dykning, mountainbiking og hiking. Om vinteren er der skisport ud over alle grænser. Lake Tahoe er et at USA's største skiområder. Vi snakkede med en rar gut, som imponerede os med, at han havde været ude at stå på snowboard 4th of July i år. De har en ekseptionel lang sæson i bjergene omkring søen.
Vi havde en skøn forlænget weekend ved søen, hvor vi hikede, cyklede mountainsbike og mest af alt bare nød livet.
Storm er ved at lære at smutte med sten. Det kræver dog nogle timers øvelse endnu, før han har helt styr på det:-).



Hiking op til Eagle Falls.

tirsdag den 18. oktober 2011

HardlyStricklyBluegrassFestival


Bluegrass Festival er en folkefest uden lige. Det er en stor, gratis (sponsoreret af en rig musikentusiast) musikfestival i Golden Gate Park. Den minder meget om Skanderborg Festivallen. Smukke grønne omgivelser, fantastisk stemning og glade, skøre mennesker. ...Dog er musikken lidt til country-siden. Men hvad, vi er jo også i USA:-)


Denne gruppe stillede sig op midt på en vej, og gav den gas på bedste bonderøvsmaner. Skønt.