Det er nu godt og vel 5 uger siden vores dejlige Storm blev født, og jeg syntes det er på sin plads at gøre lidt status.Vi blev taget med Storm fredag d. 30. juli. Både fysisk og følelsesmæssigt. Storm kom nemlig utroligt hurtigt til verden. Efter en nat med veer tog Tue og jeg ind på Rigshospitalet. Eller rettere sagt...-vi gik/trippede/humpede ind på Rigshospitalet. (Klokken var 6.30 og det regnede=ingen ledige taxa.) 40min efter Tue og jeg var trippet ind af RHs hoveddør havde jeg født en sund, dejlig og ovenud fantastisk søn.
Fødslen var en fantastisk oplevelse. Mit hjerte svulmede op (og over) samme sekund jeg så ham. Det eneste jeg kunne sige de første timer var "hvor er han bare dejlig".
Vi føler os som verdens heldigste mennesker at Storm dumpede ned lige præcis hos os. Aldrig i mit liv har jeg været så taknemmelig og fuldt til randen af kærlighed. Det er sjovt det med taknemmeligheden. Pludselig ser jeg mig selv blive religiøs og overtroisk. Jeg føler mig så heldig, at jeg er overbevist om, at jeg skal være et godt menneske resten af mit liv for at bevare den gode karma.
Storm udvikler sig med lynets hast. Det første døgn ændrede hans udseende sig meget. Hans ansigt "foldede" sig ligesom ud. Siden hen er det mere hans personlighed der har foldet sig ud. Han er verdens dejligste dreng, som er til stede, og kigger interesseret rundt. Han har masser af ballade og løjer i de mandelformede øjne. -Og smil på læberne.
Storn er få minutter gammel
Tue med helt nye storm.
Storm er få timer gammel, og er klar til køreturen over til barselshotellet.
Storm og jeg ligger og hygger efter fødslen. Jordmoderen har dækket op med ristet brød, frugt og kaffe. Det er den mest velsmagende morgenmad jeg nogensinde har fået.
Storm i retro-vuggen på barselshotellet.
Pusle-hygge. Storm er et par dage.
Små fødder med positiv Babinski.
Far og søn
Bedstemor-Eva 
Oldemor, Tue, moster-Anne, mormor og morfar.
