fredag den 12. december 2014

Myanmar og dykning på Koh Tao

 Det næste stop på vores rejse er Koh Tao. En lille Thailansk ø, som er kendt for sit dejlige dykning. Øen er det sted i verden, hvor der bliver foretaget flest dyk. Der er dyk for enhver smag, og hele vejen rundt om øen er der spændende rev med masser af fisk. 
Vi var så heldige, at lige uden for vores bungalow var der en spændende snorkel-rev med forskellige fisk. Så vi fik både snorklet og dykket.

Klargøring af dykker-grej.


 Myamar: Vores visum til Thailand udløb, så vi blev nødt til at smutte en tur til Myamar for at få forlænget vores visum. Men det gjorde bestemt ikke noget. Et spændende land. Vi skal helt sikkert tilbage for at se mere.
Munke går og indsamler mad om formiddagen i Myanmar.


Bådtur
Morgen-fiskning på molen.


Regnvejr. Egentligt lidt hyggeligt.

Tilføj billedtekst

Koralrev

Masser af fisk
Trigger-fish, som vi har stødt på en del gange.

lørdag den 6. december 2014

Sail Rock-dykning og Hat Salad


Så blev det endelig tid til lidt dykning:).
Den famøse fem-stjernede dykker-destination på Ko Phang Ngan er Sail Rock. Det er et stort koralrev en times sejlads fra øen, hvor det vrimler med alverdens fisk og spændende sø-dyr. Revet er kendt for, at man kan være heldig at se verdens største fisk. Whale shark. Desværre krydsede vores ikkeen whale shark. Til gengæld fik vi set en kæmpe stime af Barcuda-fisk.

Whale shark
Tue på vej ned til fiskene.
Barcuda fish.
Vi skiftes til at dykke, mens drengene bliver underholdt med film, hygge og badning oppe ved overfladen. Storm er blevet rigtig glad for at snorkle, og er blevet god til at studere fisk fra havoverfladen.

Storm skriver/tegner postkort fra terrassen på Salad Hut. 
Hængekøje-hygge.
Efter lang tids rejseri er vi blevet skarpe til skak.
Her i den thailandske post-monsoon-tid er der mange myg. Vi har fundet en mygge-spray med 95% DEET. Det virker.
Hængekøje-selfie.
Hat Salad. Vi har sejlet meget i kajak. Storm har lært at mønstre kajakken selv. Brage øver sig stadigt.


fredag den 28. november 2014

Ko Pha Ngan.


 Vi er ankommet til øen Ko Pha Ngan, som ligger i den Thailandske Golf øst for Thailands kyst. Øen er kendt for sine famøse "Full Moon Parties", hvor der, ved fuldmåne bliver festet til den lyse morgen på stranden. Men øen er meget mere end rave i neon-farver. Den er utrolig smuk. En bjergrig ø, bestående primært af jungle og omgivet af fantastiske strande. Ikke mindst. 

Som I nok har gættet har vi tjekket ind på en af disse strande. På stranden Thong Nai Pan Yai Beach, som ligger lidt afsides på øen, men til gengæld et enormt afslappet sted, har vi fundet nogle strandbungalows. Her har vi slået rødder og koncentrerer os primært om at bade, grine og bygge sandskulpturer. 



Sandtumleri i Hua Hin.

Trangia'en er livsnødvendig, når det kommer til kaffe og arme riddere til morgenmaden.



lørdag den 22. november 2014

Hua Hin og Dolphin Bay.

Vi har, så at sige, slået pjalterne sammen med Eske og Marie for en stund. Det er vi alle glade for- -Især Storm.
 Vi er rejst videre syd på, hvor vi har slået rejse-pjalterne sammen med Eske og Marie. De har de seneste 3 måneder rejst rundt i Asien, så det var meget belejligt, at vi kunne mødes med dem i Thailand. 
Vi har været tre dage i Hua Hin, som er en større strandby, hvor enhver konge med respekt for sig selv har en sommerresidens. Derefter er vi rejst længere syd på, til Dolphin Bay, hvor vi sammen med Eske og Marie har nydt stranden.
Der bygges sandskulpturer på livets lyst. Her kreeres en chokolade-fontaine.
Storm får massage.


Akrobatik


Tue og Storm er ude og sejle i kajak.

lørdag den 15. november 2014

Bangkok


Så er vi ankommet til Bangkok. Vi planlægger at tilbringe de næste 6 uger i Thailand, så forventningens glæde var stor, da vi ankom til Bangkok. 

Når man læser om Bangkok i diverse rejsebøger bliver den beskrevet som spændende, kaotisk, larmende og vibrerende. Det er sjovt hvordan alting er relativt. Vi har vænnet os til at bo i New Delhi, så vores førstehåndsindtryk af Bangkok er, at det er en lækker, moderne, ren og organiseret. Alt er relativt:). 
Vi bor på et hyggeligt Bed and Breakfast "Focal Local". Kvarteret vi bor i , ligger tæt på floden Chao Phraya som flyder igennem Bangkok. Så vores foretrukne transportvej i Bangkok har været ad søvejen. -Og så selvfølgelig med tuktuk. Thai'ernes svar på Indiens autoriscksaw. Storm har undret sig en del over, ""....hvorfor auto-ricksaw'erne ser så underlige ud her". Hvis vi var kommet direkte fra Danmark var der nok andre ting, vi ville undre os over:).

Focal Local som vi bor på. En Trip adviser-winner. Med god ret.
Thai'erne er (ligesom inderne) helt vilde med at tage billeder af blonde børn.

Tørrede blæksprutter i lange baner.

Maden her er ganske fantastisk. De fleste veje, bliver der hver dag belagt med klapborde, hvorfra der fra de transportable gadekøkkener bliver serveret skøn thai-mad. Boder med udskårne mango-stykker, meloner, papaya'er (Brages ultimative ynglingsfrugt) og dragefrugter finder man på ethvert gadehjørne. Og friskpresset appelsinjuice og granatæblejuice flyder i gaderne...ej, knap nok. -Men ihvertfald er det lækkert:).
Tue og Brage om bord på en båd, der transporterer os rundt i Bangkok.
"Asiatigue Night Market."
På bådturen hjem fra Night Market var der fyrværkeri. 
Vi har kastet os hovedkuls i wellness-verdenens forunderligheder.  Her bliver vores fødder nipset af "Garra Rufa"-fisk. Med sådan nogle garvede rejse-fødder som vores, var en anselig mundfuld for de kære små fisk:).