fredag den 8. november 2013

På krokodille-jagt

 I anledningen af Diwali'en valgte vi at tage på en road-trip sydpå. Diwalien er det hinduistiske nytår, og de fleste inderes favorit-højtid (ud af et ocean af forskellige højtider). Det bliver fejret ved at pakket byen ind i lyskæder, give venner og familie søde sager samt at sende massive mængder fyrværkeri afsted (sidstnævnte tradition var en af årsagerne til vores escape). 

Destinationen var Chambal safari lodge, hvor vi tilbragte 4 dejlige dage. Vi nød naturen, så krokodiller,  skildpadder, antiloper, aber og et hav af smukke fugle. Selve logden var virkelig lækker og hyggelig, med hængekøjer, god mad og lejrbål hver aften. Det var lige præcis de ingredienser vi skulle bruge til en dejlig ferie. 

River-safari på Chambal River. Et dyre-reservat og en af Indiens reneste floder. Men det siger vist mere om Indien, end om selve Chambal-floden. 
Storm og Tue foran vores nye stolthed. Vores Ford Endevour. Vi har købt den af Røde Kors, og overtog den dagen før vores road trip. Lidt risci set i lyset af, at alt som i udgangspunkt er lidt i stykker (men aldrig helt) her i Indien. 

Jordhule. Noget af en bedrift at komme hjem, når der hverken er trapper eller rebstige. 

Landets største kamel-dyreskue løb af stablen, mens vi befandt os i Chambal. Kameler i lange baner. Jeg kan sige så meget, at en første klasses kamel koster i nærheden af 2000kr. -måske lidt mere, hvis den er dekoreret:). 



Når vi er ude på landet, tiltrækker vores to lyshårede (rettelse: et stk lyshåret, et stk skaldet) drenge sig opmærksomhed. Der kommer hurtigt en hale af nysgerrige børn efter os.

Politisk ukorrekt gud. Guden har fået en pakke cigaretter i lommen. 

Bateshwar. En landsby ved Yamuna floden, med 108 smukke templer langs floden. 



Storm er blevet tilhænger af hinduisme. Ved hver anledning vil han gerne have en plet i panden, samt et rødt-orange armbånd på. Han er blevet gode venner med vores lokale plet-maler-wallah, som ofte maler Storm. Her har han mig overtalt til at komme med på moden. 

Afslapning på lodgen. Stedet er en gammel gård, som er blevet lavet om til logde. 

0

tirsdag den 29. oktober 2013

Masser af marmor

Besøg fra Danmark. Endelig. Vi har virkeligt set frem til at skulle vise min familie vores hverdag og verden her i New delhi. En ting er at sige, at her er dejligt, og at vi har det godt. Men det er ekstra skønt at vise de nye yndlingssteder frem, vise vores lejlighed  og opleve Indien sammen med dem du holder af. Ikke mindst. 

Tema'et for turen var: Afslapning, New Delhi og eventyr. Vi brugte især meget tid i Delhi's mange parker, og vi fik også fyldt vores tempel/ruin-kvote op. 

Min mor og Brage i Lodi Garden. Delhi's smukke, kæmpestore park fyldt med templer fra Lodi-æraen. (Jeg har stadigt en MetrocityWalk til gode i Lodi Garden, så jeg kan blive helt skarp på Lodi'ernes gøren og laden:)).








Anne i Hauz Khaz Village. En hyggelig Boheme-agtig bydel, med bygninger og ruiner fra 1500-tallet, og (bl.a.) her de kreative DelhiWallahs hænger ud.

Storm-klippebestiger
 På tur med de skøre! 
Vi besluttede os for at bevæge os ud af vores "New delhi-comfort-zone". Lejede en bus (jep, mindre kunne ikke gøre det), og tøffede afsted sydpå. 
Destinationen var Agra. Byen som tidligere har været hovedstad, men er nu primært kendt for at huse en af verdens syv vidundere: Taj Mahal. 
Taj Mahal er uvirkeligt smukt. At vandre rundt ved Taj Mahal, er lidt som at befinde sig i et "1001-nats eventyr". Magisk. 

Udover Taj Mahal bød turen på en mængde andre smukke bygningsværker, hvor især Fatehpur Sikri var fascinerende. Vi besøgte landsbyen (=læs: kun få milioner indbyggere) Mathura, hvor Lord Krishna er født. Mange hinduer rejser på pilgrimsrejse dertil, for at bade i Yamuna-floden ved Mathura. 

Vi hoppede på et par cykel-rickshaw's, og blev ført ad snørklede gader, igennem larmende pladser (defenitionen af larm ændrer sig, når man befinder sig i Indien), forbi farverige templer og ned til floden. Vi blev mødt af templer, aber og små farverige både. En smuk oplevelse.

Taj Mahal. Marmor i rå mængder.









Brage og min mor i moske. Min mors fine plastik-møts kompenserede for manglende hovedbeklædning:).

Udsigten fra Fatehpur Sikri.


Mathuras badested. MEGET grøn suppedas.





Childrens Park ved India Gate. Delhi's svar på fælledparkens legepladser. I Indien er det meste lidt i stykker, men aldrig helt i stykker. Dette gælder i høj grad legepladserne.

På hjemmebane igen. Is-spisning og den obligatoriske gin-og-tonic på tagterassen.  (vi er vel i troperne:))


God appetit



Connaught place i New Delhi. Indkøbsmekka kreeret af britterne. 
Storm i nyt outfit.

søndag den 20. oktober 2013

Dejligt besøg fra Danmark.

 Besøg fra Danmark. Endelig. Vi har virkeligt set frem til at skulle vise min familie vores hverdag og verden her i New delhi. En ting er at sige, at her er dejligt, og at vi har det godt. Men det er ekstra skønt at vise de nye yndlingssteder frem, vise vores nye lejlighed frem og opleve Indien sammen med dem du holder af. Ikke mindst.

Nogle af de steder vi gerne ville vise vores familie var:
  • Lodi Garden. Delhis smukkeste, kæmpestore park fyldt med templer fra Lodi-æraen. (Jeg har stadigt en MetrocityWalk til gode i Lodi Garden, så jeg kan blive helt skarp på Lodi'ernes gøren og laden:)).
  • Hauz Khaz Village. En hyggelig Boheme-agtig bydel, med bygninger og ruiner fra 1500-tallet, og her de kreative DelhiWallahs hænger ud.
  • Conaugt place. Et indkøbsmekka fra kolonitiden. En skøn blanding af luksus og skrammel.
  • Childrens park ved India-gate. New Dewlhis svar på Fælledparkens kæmpelegeplads. Her er alting en lille smule i stykker, men ikke helt. Men kan godt risikere at få nipset sin numse en smule, når man drøner ned at rutchebanen i fuld fart.
  • Old Delhi: Hvis man et øjeblik havde glemt, man befandt sig i Indien, får man en lynopvågning. Inferna af alt, hvad der kan larme.

Det er nogle af de steder vi holder af at opholde os. Vi er i færd med at knække koden til New Delhi. Hver uge opdager vi nye rare steder, så om et år er vores liste forhåbentligt længere.

Det vigtigste ved besøget var at nyde tid sammen.