Pokhara. Glimt af Mt. Annapurna og mekka for adventuresport.

Mt Annapurna. En af Nepals populære treks (kommer lige i hælene på Mount Everest Base camp trek) er Mount Annapurna-trekket. Der er ingen tvivl om, at vi skal tilbage, når ungerne er blevet lidt større og gennemføre Mount Annapurna-trekket.

Pokhara er fyldt med gypsy-like turister. Meget eksotisk for os, at man pludseligt kan få cafe latte' og stenovnspizza. Og se på "skøre hvide mennesker", der leger tyrefægtning med de lokale køer. 

En flok børn på vej i skole.

Det var desværre lidt småt med udsigten til de sneklædte bjergtoppe. Vejret var lidt diset. Det er typisk for forårsmånederne. Endnu en god undskyldning for at rejse til Nepal igen. November skulle være ideel for gode udsigter.

En af goderne ved at rejse med børn (ud over, at blive landsbyens hovedattraktion) er, at det er nemt at falde i hak med andre rejseglade børnefamilier. Vi blev gode venner med en hollandsk familie med disse skønne/skøre unger. Fantastisk at bo på samme vandrehjem som dem, så Storm snedigt og lydløst smutter op til sine legekammerater, når han vågner kl. 6:). 

Sejltur på Pokharas bjergsø.

Trekking

Afslapning på et af de mange hyggelige guesthouses vi boede på.

Manakamana

 Indrømmet. Vi har snydt. Vi tog en lift op til toppen af bjerget. Op til gudinden af kvindeligheden. Hvilken smuk udsigt. Stedet vibrerede nærmest af ren og skær hellighed.

Cola-begejstring. 

På badetur med en elefant.

 Der er fyldt med elefanter Chitwan-distriktet. Og vi var så heldige at komme (meget) tæt på dem. Hver eftermiddag tager elefantpasserne deres elskede elefanter ned til floden og bader sammen med dem. Elefanterne får sig en svømmetur, og bliver skrubbet ordentligt på ryggen. 

Det var en kæmpe (rent bogstaveligt) at bade med elefanterne. Hold op, hvor er de store når man sidder på ryggen af dem. Især når Angelie (som elefanten hed) viser sig at være lidt af en vandhund. 

Efter badeturen, tog vi på en elefantsafari. Dyrelivet viser sig fra en helt anden side, når man nærmer sig det via en elefantryg. Vi kom helt tæt på et næsehorn og dets unger. 

Der skrubbes elefant.  

Tue få sekunder før han får sig en dukkert med elefanten

Konsulen af Indo-Kina. 

Arrghh....Brage bit my finger!

Næsehornet og dets unge. 

Living in a bee-house

 Familien, som vi bor hos i Meghauli kan godt lide bier. Det har ihvertfald i den grad vænnet sig til at leve sammen med dem. Overalt på huset hænger der kæmpe bikuber fyldt med summende bier.

På sin vis viser det meget godt forskellen på vestlig kultur og hinduistisk/buddhistisk kultur. Tue og jeg undrede os de første par dage over, hvorfor de ikke havde fjernet bierne. Vi tænkte at det var lidt stressende at bo sammen med SÅ mange bier. Især da en af sønnerne (efter mange bistik) er blevet allergisk overfor bistik.
Men. Bierne har jo også lov til at bo her, og de gør ingenting. (Ihvertfald ikke så længe vi ikke driller dem, sagde yngstedatteren i hjemmet). De hjælper blomsterne.
Og på magisk vis vænnede vi os også til de mange bier, og de sidste dage tænkte vi ikke over det.

Og pandekager er også ret gode med honning.... (man skal dog skynde sig at spise dem, inden bierne får færten af den søde spise.

Det der Knoldsparkerland kan jeg meget godt lide...

Klinik Nepal har hevet os med derud hvor kragerne vender. Vi er i den grad kommet "off the beaten track". Da vi ankom til Meghauli (efter 6 timers buskørsel plus en times privat grusvej-kørsel) sagde Storm: Det her ligner Knoldsparkerland. (Citat fra Disneys "Cars"). Og han har ganske ret. Byen er et enkelt støvet vejkryds, hvor hele byens befolkning hænger ud. Der er elektricitet to timer om dagen (så det der med opladning af telefoner mm skal virkeligt planlægges). Alle kender alle. Og vi elsker det.

Byen ligger lige på kanten af Nepals største nationalpark. Området har en biodiversitet, der får København zoo til at ligne en hunde-kennel, og naturen er storslået.

På jungle-vandring. Vores ven blevet meget begejstret da vi fandt friske (stadigt våde) fodspor fra en tiger. Taget i betragtning af vores begrænsede forsvars-aggregater (bambus-kæppen), fik vi overtalt ham til, at vi ikke skulle følge efter tigeren. Vi har set en af slagsen i den levende natur, og de er pænt store.... (og hurtige). 

Conquer of the Rhino-drops. De træder af på naturens vegne de samme steder, så det kan efterhånden hobe sig op. 

Brage har fået øje på en elefant.

En velfortjent kølende badetur i den lokale flod. 

Udsigten fra vores hus

Den foretrukne transportform

Her ses en cafe, som sælger chai og søde sager (og vist nok også stærke sager i baglokalet)

På vandretur langs floden. Der er mange krokodiller i området, og på vandreturen så vi en enkelt, der tålmodigt lå på lur i vandoverfladen. 

Hygge på gadehjørnet. Daglig forkælelsestime. Tue og drengene fik en fast tradition at gå ned og få en cola og en slikkepind efter middagsluren:). (life is good) 

Clinic Nepal

Det primære formål med vores rejse til Nepal var, at jeg skulle få begravet mine hænder i den nepalesiske sundhedsstilstand. Sundhedsklinikken "Friendship Clinic Nepal" er støttet af DSAM og klinikken er flittigt besøgt af danske, tyske og engelske læger.

Klinikken bliver drevet anderledes end en dansk sundhedsklinik. Der er ansat en håndfuld mennesker til at køre klinikken i det daglige. En sygeplejersker, en manager samt et par alt-muligt-mænd. Derudover kommer der forskellige nepalesiske speciallæger på besøg to timer om eftermiddagen i alle ugens dage. De får betalt et symbolsk beløb for deres arbejde. De fleste arbejder fuldtid i Bharatpur, som er den nærmeste storby.  

Om formiddagen var jeg den eneste læge. På en typisk formiddag kom der 10-15 patienter i løbet. Deres klager varierede fra mave-tarm-systemet til bevægeapperatet og hudproblemer.

Fysioterapeuten Alexandra og jeg er ved at aflaste en skulder, og vejlede i genoptræning.  Efter et brud er meget af muskulaturen forsvundet.

Sammen med Clinic Nepal afholdt vi en såkaldt "Health Camps". Selve Camp'en blev afholdt ved at vi dagen forinden pakkede udstyr samt medicin sammen. Vi prioriterede især at medbringe vitaminer, antibiotika, forbindinger. Tidligt om morgenen kørte vi afsted af den ikke-eksisterede vej. Da vi ankom til destinationen indrettede vi et undersøgelsesrum ved at hænge fire lagener op. Rygtet gik hurtigt, at vi vat kommet. Efter ti minutter var der en kødrand af mennesker omkring vores nyetablerede klinik. 

Health Camp'en er ved at blive etableret.

Udover mig var der en tysk fysioterapeut, samt en god håndfuld hjælpere fra klinikken. Det var en ekstremt spændende og udfordrende oplevelse. Flere af de mennesker. som kom til Health camp'en fortalte, at det var først gang i deres liv, de havde set en læge. Jeg så en del tilstande, som man aldrig ser i Danmark. Mange brud, som var vokset skævt sammen, træthedsbrud af kravebenet (kvinderne bærer en del vægt på hovedet), ekstreme tilstande af scoliose osv. 

Det næste bliver lidt nørdet, så hvis du ikke har nogen sundhedsfaglig interesse må du hellere spring videre til billederne:). 

Opgørelse over Health Camp d 22/4 2014:

Ialt 40 patienter:

Gastro-intestinelle: distension: II I
Gastritis: IIIIIII
Bevægapperatet: ryg: I IIIIIII
Knæ: I (epilepsi)
Skulder: I
Bensmerter: IIII
Gyn: IIIII
Hovedpine: IIII
Mistet appetit/tristhed: I
Hoste: III
Svimmelhed: II
Hudproblemer: I I
Vækst af clavicula: I
Neurologi: I

Health Camp'en blev afholdt i et øde beliggende område, hvor det nærmere sundhedsklinik ligger langt væk. De fleste af indbyggerne lever i stråhytter. Hovederhvervet er fiskeri. De fisker fra små både på floden, hvor de selv ror. Der er et stort alkoholproblem i området, hvor specielt mændene drikker en del.

Generelt er kvinderne nedslidte og har mange klager fra bevægapperatet og hovedpine. Mændene har alkoholproblemer og symptomer på nedsat leverfunktion samt pankreatitis. De fleste af mændene fik b-vitaminer og mange af kvinderne fik jern.

Mange har symptomer på gastritis. Jeg ved ikke, at det er pga af deres meget krydrede mad.

Mange af kvinderne har symptomer fra ryggen, især lænden. Derudover har mange symptomer på en forkortet achillessene. Dette skyldes uden tvivl deres fodtøj. De fleste går i slippers, ofte i en for stor størrelse. Hvis de ikke går i slippers er de barfodet.

Health Camp'en er ved at blive etableret.

Folk hænger ud foran klinikken. Tid er ikke en mangelvare her. Det skinner tydeligt igennnem. Patienter der kommer kan nemt sidde og vente i flere timer på at lægen kommer. Det virker som om det er ok. Man har ikke travlt.

På billedet ses Hari, som er founder af Clinic Nepal. Han har gjort et kæmpe arbejde i Meghauli-området. Da han for 17 år siden startede klinikken så han, at de fleste sygdomme skyldtes beskidt vand. Han har derfor arbejdet hårdt for, at der er blevet etableret brønde og sat latriner op. Derudover har han startet to børnehaver i området, da de fleste børn render rundt og passer sig selv i løbet af dagen. Nu får de et sundt måltid mad og undervisning. 

Et typisk hus i området.