Darling harbour: Blinkende lygter og danssmølfer!

I Sydneys pulserende hjerte ligger Darling harbour, hvor der ligger gode restauranter og sjove dansesteder på stribe. Vi var en flok mennesker ude på Darling harbour for at fejre ANZAC-day.

ANZAC-day er en mindedag for 2. verdenskrig, hvor den australske og New Zealandske hær ledet gigantisk tab, da de gik i land i Tyrkiet og blev på det nærmeste slagtet af tyskerne. På bedste austrlske vis, bliver denne mindedag fejret med masser af øl, fest og udklædning!

Catch a wave....

Her er jeg på boardet.

...og nedenfor et billede af hvordan jeg ville have surfet...hvis jeg liiige fik en uge mere at øve mig!

Overfor ses Cecilie og vores instruktør Max. Max lever op til samtlige af vores indgroede fordomme om en ægte australsk surfdude...

Nedenfor ligger Anders og jeg klar parat til at tage "the white wash".

Så kunne vi ikke holde os fra bølgerne længere. Vi har kastet os (bogstaveligt talt) ud i surfing, som nærmest er obligatorisk, når man besøger Sydney! Bølgerne i området er store, fantastiske og selv den jydske vestkyst på en ond dag har svært ved at hamle op med Sydneyd vandmasser:) Cecilie, Anders (Louises kæreste) og jeg tog på en surfcamp på Granella beach, der ligger lidt syd for Sydney. Det var en rigtigt dejlig dag, med masser af grineri, hudafskrabninger på knæerne og masser af strandstemning. Det var især sjovt at være afsted med Cecilie og Anders fordi vi lå og kæmpede om de samme bølger. (-...Hvem der vandt er stadigt uvidst).

Anders hviler efter dagens nærkamp med bølgerne.

Status fra down under.

Louise og jeg har nu boet i Sydney i en måned og jeg begynder efterhånden at konkludere:

...at Sydney er et fantastiskt smukt sted.

...at gæstfriheden trives i Sydney.

...at kaffen er god, og en del billigere end i Danmark. Ovenfor billede af Sydneys bedste kaffe: Campos coffee

...at ALT er omvendt! Lige fra låsen i døren, vejen vandet bliver skyllet ud i toilettet til knappen i bukserne.

...at sushi'en er god og billig her.

...at Sydneys indbyggere elsker et godt marked med masser af godt og blandet skrammel. (...og ligeledes gør vi:-)) Ovenfor billeder fra mit yndlingsmarked: Rozelle market

...at portvinen fra Hunter Valley er uundværlig god!

...at man ikke må larme på Callan Park House.

...at der ikke er et ord der ikke kan forkortes!

...at brandalarmet meget nemt bliver aktiveret.

...at Sydney er hundenes by.

...at der også kan regne i Australien.

...at Sydneys indbyggere er nogle skønhedsfreaks, som aldrig kan få dullegrej nok.

...at man ikke må have jeans på på hospitalet. (heller ikke hvis man bare er en naiv medicinstuderende fra Danmark.)

...at bølgerne omkring Sydney bare er bedre.

...at jeg savner Tue, min dejlige familie og mine gode venner enormt meget.
...at livet er herligt i Sydney.

Blandede billeder fra Sydney...

Tiden går hurtigt hernede. Det er ikke til at forstå at vi allerede har været her i 3 uger. Hverdagene flyver afsted på hospitalet. På en typisk dag er jeg på hospitalet fra 7 om morgenen til 16. Mine dage på RPA bliver bedre og bedre. Jeg kan mærke at jeg blevet mere sikker i sproget, og jeg har udset mig de læger som gerne vil lære fra sig...så dem hægter jeg mig på! Jeg suger til mig alt hvad jeg kan....-nogle gange føler jeg mig nærmest som en tæge! (...på den gode måde!)
I fuld færd med at hoppe på bussen...

Jeg har kastet mig over en ultimativ favorit...: Chokolade-fondue!

Afslapning og hygge i "The Royal Botanical Garden". Louise er helt crashet i baggrunden:)

Sangria-aften på en god Spansk restaurant. Her får Mette, der er Sabinas veninde et smækkys.

Sabina og jeg på Palm Beach.

Paradishalvøen Palm Beach!

I anledningen af en perfekt solskinsdag (og at livet i øvrigt er skønt), valgte vi fire piger (Sabina, Cecilie, Louise og jeg) at tage halvanden timer nordpå til Palm Beach, hvor de rige og de smukke bor. Turen derop var dejlig og vi kørte forbi den ene fascinerende fjord efter den anden. (Sydney og omegn har virkeligt ikke trukket det korteste strå, når det kommer til kyststrækningen... )
Selve stranden var skøn...: Sol, sand, natur og gode bølger:-).

Jeg helgarderede mig med min nye gode ven: Faktor 30 solcremen! Ozonlaget er tyndt hernede, så det er farligt at solbade, hvis man ikke smører sig ofte og over det hele med en høj faktor. -Jeg har efterhånden vænnet mig til konstant at gå i en aura af solcreme-aroma!

Her ses halvøen som Palm Beach ligger på.

Louise er strandklar med hat og solbriller....whhhiiiii....

De tre skønne piger venter på bussen på trappetrinnet i bedste New Yorker stil. (Badebolden havde nok ikke været med, hvis det var Sex and the City....-det var min skyld!)

Mig i fuld firspring!

Sydney på cykel...

Jeg har været så heldig at kunne låne en cykel, så nu er jeg blevet en del af den cyklende befolkning i Sydney....whhhiiii....sikke en frihed det giver!

Sydney er propfuld af parker, så hvis man ikke er bleg for en lille omvej kan man stortset cykle hvorhen det skal være (cirka) uden at befinde sig på befærdede veje.

Cykelhjelme er lovpligtige hernede, så jeg tøffer livligt omkring med min lettere kiksede lilla hjelm under armen.

Billederne er små glimt fra min rute hen til hospitalet om morgen. Jeg cykler afsted kl 6.25 om morgenen og da er solen ved at stå op over Sydney...mmmhhh...

Blue Mountain...med en paraply i hånden!

Sådan ser Blue Moutain ud i solskinsvejr:

...-og sådan ser Blue Mountain ud i regn og tåge:-)

To timers togkørsel vest for Sydney ligger nationalparken Blue Mountain. Blue Mountains er et utroligt smukt område, hvor en dyb kløft skaber en fantastisk panorama-udsigt. Navnet kommer af de tusindvis af aucalypsustræer der stortrives i kløften. Træerne udskiller nogle stoffer, som giver området et blåligt skær. Sgen er, at der nok skal være solskin for at se det blålige skær. Det viste sig nemlig at være en heftig regnvejrsdag den dag vi valgte at nyde nationalparkens skønheder.

Rasmus, Selma og jeg havde dog en rigtig dejlig og spændende dag,på trods af det tykke skydække der strakte sig ud over Blue Mountain. Vi nød regnskovens eksotiske stemning og kiggede efter koala-bjørne. -dog uden held:).

....og hvor smagte kaffen dog fantastisk, da vi kom tilbage til Katoomba:)

Vinsmagning i Hunter Valley...

Som de ægte turister vi jo egentligt er (...men bilder os selv ind, at vi bestemt ikke er), vil en vinsmagningstur til Hunter Valley være helt og aldeles uundværlig:). Hunter Valley er et smukt områe ca 2 timers kørsel nord for Sydney. Her bugner af vinranker og mange andre lækre ting. Det er kort sagt Australiens kornkammer (cirka:-)).


På billedet ses Sabina og Louise som er ved at forberede sig på at fordybe sig i vines herligheder....

Sabina, Louise, Selma, Rasmus og jeg hoppede på tour-bussen tidligt lørdag morgen og satte kursen mod de famøse vingårde, som gladeligt deler ud af deres vine. Vi nåede ud til 4 forskellige vingårde, og da vi nåede den 4. var vores smagsløg så gennemsyrede at vi nærmest kun kunne kende forskel på portvin og champagne. Men missionen var opfyldt:Det var en dejlig dag med masser af vin, dejlige mennesker og god mad (især gode oste...-Tak til Smelly chease!) Da vi tøffede hjem mod Sydneysidst på eftermiddagen, med en alkoholaura omkring bussen sov alle sødt og der lød små tilfredshedsgrynt fra diverse:) Missionen completed!

På billedet ses fra venstre: Louise, Mig, Sabina og Selma. Sabina er ved at nyde Hunter Resorts "Alkoholic ginger Ale". Mmmhhh...den kan godt anbefales!

Her ses Selma og Rasmus. Selma er en studieven, som sammen med kæresten Rasmus har var valgt at tage 6måneder i Melbourne. De var rejst til Sydney i påsken. -Skønt at få besøg af dem!

Hunden Stella var "vagthund" på en af vingårdene.

På billedet herunder ses vores vinguide "Keith". Hyggelig gut, som elsker at snakke, drikke vin og country-musik. (Ekstra detalje: Neongule sokker!)

Nedenfor: Louise er ved at gå i "scrub", inden hun skal ind og assistere til en operation.

Så er den første "hverdags-uge" gået. (Hvis man kan kalde denne påskeramte uge, for en hverdagsuge:)) Royal Prince Alfreds Hospital (RPA), hvor vi er i klinik er Sydneys svar på Rigshospitalet. Det er meget specialiseret, og er imponerende stort. Nedenfor ses den gamle hovedindgang og et luftfoto af RPA.Jeg er på karkirurgisk afdeling i 4 uger, og derefter på plastikkirurgisk afdeling 4uger. Det er en stor afdeling med 4-5 operationer hver dag. Jeg deler min tid mellem sengeafdelingen, hvor patienterne ligger før og efter operationen, og mellem "the theatre" som er operationsstuen. Det kirurgiske speciale er en spændende verden at blive introduceret til. Lægerne og sygeplejerskene er utroligt dygtige og skarpe. Der er en del studerende på karkirurgisk afdeling, og det gør at der skal bruges en del albuer for at få lov til at lave noget. Det er i høj grad ansvar for egen læring, så jeg skal konstant være "springklar". Jeg håber på, at det bliver lidt lettere at komme til, når nogle af de andre studerende efterhånden stopper på afdelingen.

Ovenfor: En meget hyppigt udført operation på karkirurgisk afdeling. Via en guidewire sættes en stent op i aorta abdominalis og kan derved stabilisere et aorta anurisme.

Selve specialet karkirugi er jeg glad for. Patienterne er meget forskellige og deres lidelser er nogle jeg kommer til at støde en del på i fremtiden. Så jeg er glad for, at jeg kommer til at lære symptombilledet godt at kende. Den sidste uger har været lidt hård, da jeg både skal være på spidserne rent fagligt og sprogligt. Jeg kan mærke at jeg mangler en opdatering indenfor de engelske fagtermer. Men jeg suger til mig, så der går nok ikke særligt lang tid før jeg er rimeligt flydende. En anden ting jeg skal vænne mig til, er at hospitalsrutinerne her i Sydney er en del anderledes end i Danmark. Stuegangen er meget hurtig, og der er ikke meget samtale eller undersøgelse af patienterne. Journalerne bliver kun skrevet i hånden af lægerne. (Hernede er lægernes håndskrift også ulæselig, så det kan være lidt af et problem.) Patienterne er en del mere autoritetstro end i Danmark, og stiller ikke rigtigt spørgsmål til lægerne. Lægerne har ikke kittel på, men går i fint tøj. -Mændene har skjorte og butterfly, og kvinderne har nederdel og højhælæede sko på.

Det er enormt interessant at sammenligne vores to systemers rutiner, og se på fordele og ulemper ved vores måder at gøre tingene på.

Overfor: Sabina og jeg nyder solen i den botaniske have.

Udenfor hospitalsverdenen nyder vi også tilværelsen. Her i påsken tager vi til Hunter Valley på vintur. Vi skal køre rundt til de forskellige vingårde i området, og smage deres mange gode vine. Mmhhh...jeg glæder mig! -Vi skal heldigvis køre rundt en stor bus, så ingen af os behøver at tænke på promillen:) Selma fra mit gode gamle hold og hendes kæreste Rasmus kommer til Sydney fra Melbourne, og tager med på vinturen. Jeg glæder mig helt tosset!

På mandag har vi planer om at drage ud til Blue Mountain, som er en smuk nationalpark der ligger 1 1/2 time fra Sydney. Det bliver også rart at snøre vandrestøvlerne på, ryste storbystøvet af sig og komme lidt ud i australiens vildskab.

Ovenfor: Rimeligt ¨godt budskab: Chokolade til folket:)

Nedenfor: Cecilie og hendes kæreste Kenneth på Bondi Beach

Ovenfor: Helt vildt australsk van på Bondi beach

Nedenfor: To billeder af mit værelse. Bemærk den ekstra detalje at der er tremmer for vinduerne. Det er rester fra dengang det var et gammelt psykriatrisk hospital.

Lige en sidste bemærkning: Jeg har i denne uge fløjet på en lyserød sky. Tue har nemlig købt billetter til Sydney.....jaaaaahhhaa... Jeg glæder mig helt enormt til, at han kommer herned, og jeg skal vise ham dejlige Sydney:)