"Mor, der ligger en okse på motorvejen"

Der går ikke en dag, uden små løjerlige episoder. Kulturelle finurligheder. Vi oplever, at alting bliver gjort anderledes, end vi umiddelbart er vant til. Ofte syntes vi, at mange ting og handlinger her er irrationelle. Men næsten altid ender vi med et "AHAA". Derfor. Ofte er der orden, i det kæmpe kaos vi befinder os i. 

Jeg er så småt begyndt at knække koden til virvaret. Har fundet ud af, hvor jeg finder diverse basale fornødenheder. Ved hvem jeg skal spørge, hvis jeg mangler noget. Og vigtigst af alt, har jeg lært en masse søde, hjælpsomme mennesker. Helt uundværligt. 

En ting jeg har erfaret er, at jeg ikke kan tage noget for givet her i New Delhi. For eksempel har jeg fået snedkereret nogle havemøbler. På tegningerne var der et lille hak i papiret. Jeg havde ikke overvejet, at det kunne tolkes anderledes end et lille papir-artefakt. Men da jeg kom hen på værkstedet (læs: et fortov, der er blevet inddraget til fordel for snedker-arbejdet) for at tjekke op på møblerne, havde de sirligt, og med stor nøjsommelighed lavet præcis samme hak i ryglænene. Så nu er vi indehavere af unika-møbler. Og vi elsker dem. 

Trucken med vores container. 

Storm er blevet rigtigt glad for sin børnehave. Han snakker ufortrødent dansk til lærerne (de lærer måske dansk før han lærer engelsk), men er rigtig glad for stedet og trives. Indere er generelt rigtigt glade for børn. Storm lapper opmærksomheden i sig. Når vi er på tur, sidder han og vinker til folk som en anden Dronning Margrethe.

Kanin-fodring i Storms børnehave. 

Udsigten fra vores stue. En sportspark, hvor der allerede fra kl. 6.30 bliver dyrket diverse sportgrene. 

Vi har endelig fået vores møbler hertil. Utroligt skønt. Pludseligt er lejligheden blevet hyggelig og hjemlig. (jeg sætter også pris på, at have mere end 4 tallerkner og en lille kasserolle at gøre godt med). Selv Storms "hus" har vi fået sat op. 

Jeg må indrømme, at det gik lidt stærkt, da vi pakkede Borgergade-interiøret ned. Vi har taget en del irrationelle ting med. Bl.a. har vi slæbt alt vores surf-udstyr med. Set i lyset af, at New Delhi ligger 4 timers fly-tur væk fra havet, så er det nok en smule optimistisk. 

Vi har også medbragt diverse motorcykel-udstyr. Jeg er ret overbevist om, at vi ikke kommer til at gøre brug af det. Trafikken her er mildt sagt, ikke særlig motorcykel-venlig. 

Ved et hurtigt øjekast er trafikken helt sindsyg. Bilerne kører ud foran hinanden. Der dyttes konstant, og en to-sporet ved på papiret er i realiteten en fire-sporet vej. 

Meeen, som ved så meget andet her i Indien er det slet ikke så slemt, når man har vænnet sig til det. Dytteriet er ikke ment som "flyt-jer-her-kommer-jeg", men nærmere som "pas på, jeg er lige her". Bilerne er ret opmærksomme på hinanden, og er hele tiden parat til at der klemmer sig en bil ind fra en sidevej. Vigtigst af alt, kører bilerne ret langsomt. Jeg tror det hurtigste jeg har kørt i New Delhi er 40km/t. Og jeg følte det som en hæsblæsende hastighed. 

-Og nårrhh ja, okserne. De holder til på motorvejene, og hvor de ellers finder det bekvemt at opholde sig. Men de vandrer hjem til deres rette ejermand hver aften. Struktureret kaos.

Brage øver sig flittigt på at kravle. Lige nu er han på "kravle-bagud-stadiet", til stor frustration for ham selv.

Hygge i vores lokale park. 

Ork jo, man kan sagtens købe økologisk her. Ihvertfald "near-organic".

Vores lokale mælke-tanks-automat.

På vej til legepaldsen

Bound to New Delhi

 Endelig. Afgang mod New Delhi.
18 mio indbyggere. En af verdens ældste byer. Så mange forskellige kulturer, religioner og måder at leve på. New Delhi kan få Manhattan til at ligne en homogen provensby.

Vi glæder os til vores eventyr.

Vores prioritet har været at få en rar hverdag, så hurtigt som muligt. Derfor flyttede vi ind i vores lejlighed få dage efter ankomst. Dejlig lejlighed i Vasant Vihar. Vasant Vihar ligger i den sydlige del af New Delhi. Et rart og (i indisk optik) roligt område, med masser af parker og god stemning. 

Det kræver nogle basale håndgreb i sikkerhed og teknikalitet at flytte ind i en lejlighed i New Delhi. Den første dag røg gasledningen (som blot er en haveslange) af gasledningen. Uarrrghhh....

Efter den oplevelse har vi haft et sikringsflip. Fået skiftet diverse ledninger ud, ordnet el-installationerne, sikret vinduer og døre etc. Min nye bedste ven Jackdish har været fænomenal. En 70-årig altmuligmand, der kan fikse alt lige fra manglende vand, VVS-arbejde til el-installationer.

Vasant Vihar i den sydvestlige del af New Delhi.

Storm og jeg har fundet en børnehave, Happy Feet, hvor han er 3 timer om dagen. Børnehaverne her er som mini-skoler og nogle steder præsterer de at give børnene lektier for og afholde eksamener. Happy Feet er merer "vesterlig" på den facon, at det primært handler om at børnene skal have det sjovt og lege. Men de har også læringsmål, så Storm kommer til at svinge farvekridtene en hel del mere, end han har gjort hidtil. Men det skader vist heller ikke. 

Det er en kæmpe mundfuld at skulle lære engelsk. Helt ubeskedent syntes jeg, at Storm er kæmpe tapper, og lader sig ikke gå voldsomt på af sprogvanskelighederne. Men vi håber, at han kommer hurtigt efter det. Ihvertfald er Storm ret optaget af, hvem der snakker engelsk og hvornår. En morgen da Brage lå og pludrede spurgte Storm: "Mor, snakker Brage engelsk?". 

Det er egentligt gået ret hurtigt med at falde til. Vi har endnu ikke fået vores møbler. (-strejke på havnen. This is India:)). Men det gør ikke så meget. Lidt campist-liv har aldrig skadet.

Hygge på vores nyerhvervede tagterasse. Og jep, jeg har været på planteskolen og hamstre planter.

Lodi Garden