I anledningen af Diwali'en valgte vi at tage på en road-trip sydpå. Diwalien er det hinduistiske nytår, og de fleste inderes favorit-højtid (ud af et ocean af forskellige højtider). Det bliver fejret ved at pakket byen ind i lyskæder, give venner og familie søde sager samt at sende massive mængder fyrværkeri afsted (sidstnævnte tradition var en af årsagerne til vores escape).
Destinationen var Chambal safari lodge, hvor vi tilbragte 4 dejlige dage. Vi nød naturen, så krokodiller, skildpadder, antiloper, aber og et hav af smukke fugle. Selve logden var virkelig lækker og hyggelig, med hængekøjer, god mad og lejrbål hver aften. Det var lige præcis de ingredienser vi skulle bruge til en dejlig ferie.
 |
| River-safari på Chambal River. Et dyre-reservat og en af Indiens reneste floder. Men det siger vist mere om Indien, end om selve Chambal-floden. |
 |
| Storm og Tue foran vores nye stolthed. Vores Ford Endevour. Vi har købt den af Røde Kors, og overtog den dagen før vores road trip. Lidt risci set i lyset af, at alt som i udgangspunkt er lidt i stykker (men aldrig helt) her i Indien. |
 |
| Jordhule. Noget af en bedrift at komme hjem, når der hverken er trapper eller rebstige. |
 |
| Landets største kamel-dyreskue løb af stablen, mens vi befandt os i Chambal. Kameler i lange baner. Jeg kan sige så meget, at en første klasses kamel koster i nærheden af 2000kr. -måske lidt mere, hvis den er dekoreret:). |
 |
| Når vi er ude på landet, tiltrækker vores to lyshårede (rettelse: et stk lyshåret, et stk skaldet) drenge sig opmærksomhed. Der kommer hurtigt en hale af nysgerrige børn efter os. |
 |
| Politisk ukorrekt gud. Guden har fået en pakke cigaretter i lommen. |
 |
| Bateshwar. En landsby ved Yamuna floden, med 108 smukke templer langs floden. |
 |
| Storm er blevet tilhænger af hinduisme. Ved hver anledning vil han gerne have en plet i panden, samt et rødt-orange armbånd på. Han er blevet gode venner med vores lokale plet-maler-wallah, som ofte maler Storm. Her har han mig overtalt til at komme med på moden. |
 |
| Afslapning på lodgen. Stedet er en gammel gård, som er blevet lavet om til logde. |
0
Ingen kommentarer:
Send en kommentar