onsdag den 27. maj 2009

Sidste uge i Sydney.

Hold da op, hvor tiden er gået hurtigt her i Sydney. Pludseligt står Louise og jeg og skal snart hjem til Danmark igen.
...Pludseligt skal vi nå alle de "småting", som vi har snakket om, at vi skal nå at gøre og opleve, mens vi er her!
-Der er rare mennesker vi skal vinke farvel til og dejlige steder vi skal tage afsked med!
Jeg glæder mig efterhånden rigtigt meget til at komme hjem igen. Det har især rykket i mig, når jeg har hørt om det dejlige forår i derhjemme.... og om de dejlige grill-aftner, og om alle de gode øl der er blevet drukket på Nyhavn i april måned...osv.
Efteråret har sneget sig godt og grundigt ind på Sydney...-træerne har fået rødlige og orange kulører, vinden er blevet lidt køligere... og kl 17.30 er her helt og aldeles mørk. Men jeg syntes egenligt at efteråret er skønt og smukt, når jeg ved at derhjemme venter en smilende sommer på mig! -Ahh... jeg føler at jeg har fået det bedste fra begge verdenshjørner.

I denne uge har målet været at trække de sidste saftige videns-dråber ud fra platisk-kirurgisk afdeling! Det er en utroligt spændende afdeling, som jeg nyder at være på.
Udover det så suger vi det sidste Sydney-storbysliv til os. I denne uge har vi været til udstillingen "World press photo", som viser det sidste års "issues" med stærke, skræmmende og smukke fotografier. Udstillingen kan helt sikkert anbefales, når den kommer til Danmark.

Nedenfor et billede fra udstillingen.

Mig der slapper af i efterårssolen...

Tue og jeg der svinger os i i træerne, som de værre bavianer vi jo egentligt er...
krabber og hummer på fiskemarkedet....guf!

Ingen kommentarer: