tirsdag den 5. maj 2009

Billeder fra plastikkirurgien!

De første par dage på plastikkirurgisk afdeling på RPA har været enormt spændende og lærerige. Lægerne vil meget gerne lære fra sig, er hjælpsomme og har en fed afslappet humor. Der er en meget behagelig stemning på operationsstuen. -Jeg er utroligt glad for det!
Plastikkirurgien er fascinerende. Plastik betyder "det foranderlige"...og jeg må sige, at specialet lever op til sit navn! Hold op, hvor er de dygtige til at rykke rundt på "vævslapper" og genskabe strukturer. -Hvad enten strukturene er bryster der er blevet fjernet, ansigter der har fået massive knubs eller numser der mangler...
Samtidigt er det imponerende og fantastisk, hvordan vores krop kan formes på ny, heles uden ar og accepterer at kirurgerne jonglerer rundt med kropsdelene (...her mener jeg ikke i bogstaveligt forstand...bare rolig:-)...)
En af "sidegevinsterne" ved plastikkirurgien er, at jeg er kommet på lidt af en opgave, hvad angår anatomien. På karkirugisk afdeling var det "kun" kar og nerver jeg skulle kunne, mens kirurgerne her på plastikken kan hele anatomien helt på fingerspidserne....lige fra håndrodsknoglerne til kranienerverne! ...pyhhh...den viden har jeg begraver godt og grundigt inde bagved! ...-det kræver lidt anstrengelse at hive det frem igen:-).
-Men det skader jo aldrig! (-det skal man sige!)
Her er nogle billeder fra plastikkirurgisk afdeling:
Her er vi ved at genskabe øjenhulens gulv. Fra venstre ses: Rewa, Jeon, mig og Louise.

Jeg er ved at gå i steril, eller "scrub" som det hedder her! (Jeg har fået et klap på ryggen af et par nyvaskede hænder....)

Rewa og jeg skal til at sy.

Travle og mindre travle hænder samlet...


Anæstesi-lægerne er som regel et meget afslappet folkfærd. Når de ikke lægger folk i narkose så står den på hyggesnak, suduko og avislæsning! (Eller i dette tilfælde håndtegn.)

Ingen kommentarer: