mandag den 20. december 2010

Det ulmer i Rotorua

Det bobler og syder i Rotoruas undergrund. Overalt bobler og koger mudderet, hot springs syder og sprutter og jævvnligt lader en gejser sig bemærke. Det er fascinerende. Vi har virkeligt mærket jordens enorme indre kræfter på tæt hold.
Her hersker en speciel form for skønhed. Ikke den slags som kan printes på postkort, men en anden og mere frygtindgydende. Søerne har forskellige farver, grønne, røde, blå (surprise) og lilla. Alle farverne skyldes diverse mineraler i søerne.


Ingen kommentarer: