D. 18. september fejrede vi Storms ankomst ved at holde en navngivningsfest. Vi har besluttet os for, at han ikke skal døbes som baby. Han kan istedet selv kan tage stilling, når han nærmer sig konfirmations-alderen.
De nærmeste venner og familie kom til brunch/frokost-tapas. Anne kom til København allerede fredag og hjalp med madlavningen. Med hjælp fra Anne og mine forældre lavede vi alt maden selv. Efter vi havde spist os mætte i lækkerierne, begsv vi os ud på en lokal-historisk vandring, som Tue havde støkket sammen efter ivrig research fredag aften. Det var en spændende og sjov tur, som bl.a. indeholdt anekdoter om Tiegten, Nyboder, Gefionsspring-vandet og kastellet.
Vi lærte blandt meget andet hvad spidsrod er (nej, det er ikke en ingrediens i en veganer-ret), og hvad hulan Gefion lavede i Jugenheim....
Efter den oplysende vandring ventede min mor i lejligheden med kaffe og sønderjysk kaffebord:-).
Det blev en rigtig rar dag. Storm var glad og tilfreds hele dagen og fik en masse fantastiske gaver, Tue og jeg kunne slappe af og nyde familie, venner og Storm. Hele dagen emmede af dejlig og rar stemning. Alt i alt en ægte Storm-dag.







Ingen kommentarer:
Send en kommentar